torsdag den 19. december 2013

Så er der hotdog!





Jeg har rigtig mange aftenvagter og her spiser drengene tit "herre-middag" I går sad de så og aftalte at de skulle have hotdogs, når jeg ikke var hjemme. Jeg så for mig hvordan de sad der og mæskede sig i hvidt brød og fedt - ja det er min oplevelse af hotdog!

Nå, men inden jeg tog på arbejde nåede jeg lige at minimere det hvide brød lidt for jeg bagte brød til dem. Jeg brugte denne her opskrift, og de blev bare rigtig gode! Og jeg lavede agurkesalat for det elsker Hjalte bare :)


Og til morgen var der et farligt havregrødsmonster...

onsdag den 18. december 2013

Drillemusene slå til igen

 
 
Hver morgen når vi står op, så har Puk og Julle været i gang med et eller andet. En morgen var de i gang med at lave en perlebamse - og hold da op, hvor en 3 årig lille dreng kunne sidde stille længe og sætte perler på pladen :)

 

I weekenden blev Hjalte passet hjemme hos mormor og morfar. Til at starte med var mormor dog noget bekymret over om de to mus nu også kunne finde på noget hjemme hos dem... Men det kunne de heldigvis, for de havde lavet en togbane og havde klementiner og rosiner med på vognene.

 
 
Og Hjalte synes, at det var helt fantastisk, at de to mus var tryllet helt til Fr. sund - for hvordan kunne de lige vide at han var der...
 


En morgen havde Julle gemt sig inde i køleskabet, og tænk en gang - mælken var helt grøn! Lidt svært at se på halvdårlige mobilbilleder, men sikke et hit :)


 

 Her var de i gang med en spændende bog om pirater.


 
 
 
Denne nat havde de pakket halvdelen af Hjaltes skeer ind - sikke travlt de har haft :)
 



Her havde de lavet tog af vores støvler og sko...


Og denne morgen havde de leget med Hjaltes biler, og sørme om ikke der var 2 nye i pakken :)
 


lørdag den 7. december 2013

Chai latte og lakridsmandler


Disse 2 glas skal med mig på arbejde i morgen og forsøde søndagen for mine kollegaer :)

Det er lakridsmandler og Chai sirup til at lave Chai latte af - jeg har prøvesmagt begge dele i dag, og nøj hvor smagte det bare godt!

Chai siruppen lavede jeg af denne opskrift fra Foodlicious.dk. Hele køkkenet duftede af alle de skønne krydderier :)


Forleden lavede jeg en snigpremiere på lakridsmandlerne.

Jeg brugte:
100 g mandler
100 g hvid chokolade
Et par spsk. lakridspulver

Mandlerne blev ristet i ovnen i 8 min ved 200 grader. Så blev de vendt i smeltet hvid chokolade, som fik lov at tørre en smule. Og til sidst kom de på glas og blev rystet i lakridspulver. De smager helt vildt godt og forsvandt alt for hurtigt - de er helt perfekte som spiselige julegaver :)

fredag den 6. december 2013

Fugle-kugler


Disse fine fuglekugler, som jo absolut ikke er kugler, lavede Hjalte og jeg forleden. Er de ikke bare fine! De var en del af en lille gave som vi var inde og give til Hjaltes lille veninde Sophia som blev 3 år.


Det hele stoppes god ned i nogle udstikker-forme - Hjalte brugte en ske, man skulle jo nødigt få fedtede fingre - sarte barn!


Med et sugerør lavede vi huller til snoren.



Tror vi lavede portionen af ca. 400 g palmin og 400 g fuglefrø. Palminen blev smeltet i en gryde og fuglefrøene hældt i. Så stod til lidt tid udenfor, til palminen begyndte at stivne - jeg rørte i det et par gange undervejs. Og så blev det ellers bare presset godt ned i de forskellige forme. Efter et par timer et køligt sted, var de lige til at trykke ud af formene og sætte snor igennem. De pæneste blev dog de mest enkle af figurerne - dem med små ben knækkede af. Dem der gik i stykker, blev bare smeltet igen og støbt på ny.


torsdag den 5. december 2013

Drillemus


1. december flyttede Puk og Julle - 2 små julemus - ind hos os. De havde en lille bog med, hvor der stod at de var sendt fra selveste julemanden!


Hjalte synes, at det var ret skægt, at de var kommet og tænk så havde de også en lille gave med :) Og en julekalender - og hvor heldig har man lige lov at være, når der bliver delt gratis postmand Per julekalendere ud - ja, ikke at jeg selvfølgelig har noget at gøre med Puk og Julles gaver og drillerier, men jeg glæder mig ligeså meget som Hjalte til at se, hvad de finder på de næste dage ;)



Næste morgen sad de og læste højt af en ny Totte bog for nogle af Hjaltes bamser, inkl. den rædselsfulde julerotte, som faren berigede vores hjem med sidste år og som Hjalte "desværre" elsker.



I går havde musene pakket Hjaltes stol ind - det synes han var ret sjovt :) Heldigvis havde musene valgt en rulle papir jeg havde fortrudt, jeg havde købt - win win!


I morges sad de så og tegnede med tusser da vi stod op.


"Se det var de her, der gjorde det!"
 

onsdag den 6. november 2013

Navngivningsfest

Min søde kollega Annes lille Alma skulle fejres med navngivningsfest for familie og venner. Vi havde diskuteret designet af kagen i et stykke tid, men til sidst synes Anne, at jeg bare selv skulle bestemme :) Det eneste krav var bare, at der ikke måtte være noget med sutter eller sovende babyer, for Alma er en lille skrigeballon, der nægter at sove eller bruge sut og indimellem driver sine forældre til vanvid...

 

Heldigvis er Alma også en yndig og kær lille pige når hun er vågen og glad :)

Jeg har for første gang brugt Wiltons chokolade fondant og den duftede og smagte overraskende godt.


Bamserne er også lavet af chokolade fondant, bare tilsat lidt hvid fondant, så de blev lidt lysere i farven. Idéen med de to bamser der hænger navneskilt op har jeg set på pinterest - synes bare det var et super sødt og meget enkelt design :)






For at kagen blev høj nok til at bamserne kunne være på siden, er den lavet af 4 bunde og 3 lag fyld - lyse bunde, 2 lag med hindbær mousse og 1 lag med Toblerone creme. For 3 år siden lavede jeg denne her kage til Almas storebror Villy :)

mandag den 14. oktober 2013

Fødselsdag i børnehaven


3 år skal selvfølgelig også fejres i børnehaven :) Så i formiddags var jeg med Hjalte i børnehave og var med til deres formiddagssamling. Jeg havde lavet den her frugt-haj og den var bare et hit! Børnene synes, at den var vildt sej, og de ville alle sammen have vindruerne inde fra munden :)




Og det bedste af det hele var, at det ikke tog ret lang tid at lave den. Det, der tog tid, var det frugt, der er skåret ud og sat på små spyd. Det er meget nemt at skære i melon, så selve hajen tog ca. et kvarter, så havde den både hugtænder og rygfinne og det hele :)

søndag den 13. oktober 2013

Hjalte 3 år!



3 år blev min store dreng i dag! Hvor er tiden dog bare fløjet af sted :) Nå, men ingen fødselsdag uden en kage og det blev så til dette her 3 tal. 


Det er lavet af 2 chokoladekager bagt i en randform. Så er de skåret til og smurt op med chokoladesmørcreme. Og så blev der ellers sorteret mini smarties. Kunne ikke rigtig forestille mig, hvor mange der egentlig skulle til, så jeg havde købt 3 poser og det var rigeligt - måske havde 2 været nok. Og så var det ellers bare i gang med et pillearbejde - tror det tog mig en times tid at sætte dem alle på. Smørcremen skal smøres ud i et tyndt jævnt lag, er det for tykt forsvinder halvdelen af smarties'en og er det for tyndt så falder de af. Ideén til kagen har jeg fra Pinterest - verdens bedste tidsfordriv ;)


Og endelig blev det tid til at puste lys ud for en utålmodig lille dreng :)


Og fødselaren var tilfreds med kagen :)

onsdag den 25. september 2013

Søndagskringle til Olde

I søndags var vi nede og besøge Olde. Hun bor desværre lidt langt væk, så det er ikke så tit vi ser hende. Men det er nu noget ganske særligt at se Hjalte sammen med Olde og se dem hygge sig sammen.
 
 
Jeg havde lavet en kringle til kaffen og sikke glad Olde blev for den!
 

Den var også ret god med masser af snask aka remonce. Opskriften er her fra Krittewitt. Af opskriften bliver der 2 store kringler som den på billedet, den anden halvdel havde jeg dog lavet som 2 lige stykker. De blev skåret ud i mindre stykker, pakket i film og lagt i fryseren, så Olde kan få noget ordentlig kage, selvom vi er langt væk :)

Efter en lang dag hvor Olde og Hjalte havde leget gemme, spillet billedelotteri og alt muligt andet, blev det tid til at sige farvel. Hjalte tog sin store Rasmus Klump bamse og det var helt rørende at se ham give Olde en stor Rasmus Klump krammer!

mandag den 2. september 2013

Børnefest

Hjalte og Sophia holdt børnefest i lørdags og fik besøg af Thilde og Liam og deres forældre. Planen var ellers en dejlig sommerfest på tæpper under træerne i haven, men det ville vejret ikke lige være med til. Men pyt det var også sjovt at lege indenfor.


Sophias mor havde lavet det her fantastiske "frugt-fjols" som stod og passede på alt frugten. Det vil også være en super idé til at tage med og dele ud i vuggestuen eller børnehaven til fødselsdag.


Jeg havde lavet skøre hoveder af chokolade cupcakes med grøn cream cheese frosting. Frostingen var lavet efter denne her opskrift fra mad med hjerte.


Børnene synes bare, at det var så sjovt selv at gå op til frugt-fjolset og vælge frugt. Og det var lidt farligt at ta' bærrene inde i munden :)


Sophia og Thilde er oppe og fylde tallerknerne - der blev godt nok spist meget frugt.


Thilde-pigen :)


Jeg havde også lavet pølsehorns-hunde til de kære børn - men der er sgu plads til forbedringer! De blev da også kaldt for både krokodiller, frøer og væddere ;)

mandag den 29. juli 2013

Hindbærparfait



Denne skønne hindbærparfait udgjorde desserten til min fødselsdag. Opskriften er fra det nyeste nummer af Mad og Venner. Den er på forsiden og jeg så den på lang afstand i butikken og måtte bare købe bladet, så jeg kunne prøve den. Det er Louisa Lorangs opskrift og du kan finde den lige her.


Og det var kærlighed ved første blik :) Den smagte bare super godt! Og så kunne den jo laves dagen før, og det er jo altid en god ting, når man skal ha' gæster. Valnødderne blev også karamelliseret dagen før. Isen blev taget ud og stod ca. 15-20 min og imens blev chokoladesovsen lavet af mørk chokolade, der smeltede i fløde, kølede lidt af og blev hældt ud over kagen - det er da nemt ikk' :)






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...