Viser opslag med etiketten Mini tærter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mini tærter. Vis alle opslag

mandag den 12. maj 2014

En helt særlig kage

I sidste uge lavede jeg en helt særlig kage - nemlig kagen til min mors 25 års jubilæum. Noget af hendes arbejde foregår i laboratoriet, hvor hun tester forskellige ting. For flere måneder siden, så jeg tilfældigt et billede af en "fysiker-kage" og fik idéen til laboratorie-kage. 


Kagen er bagt i min nye hjerteform som jeg købte på kagemessen i Bellacenteret i sidste uge. Den blev kæmpestor og ret tung at gå med! Den bestod af 3 lyse bunde, et lag med skovbær mousse og et lag med Baileys mousse med hakket mørk chokolade.




Det var super sjovt at finde på alle detaljerne og selv vasken fik afløb :)


Min søster havde også lavet nogle skønne kager til kagebordet, så vi havde nærmest en hel lille kagebuffet med. Der var 2 af Markus Grigos lakridskager. I stedet for et lag af gelé var de pyntet med store spåner med hvid chokolade. Det er og bliver en af vores yndlingskager som vi bager gang på gang - og den overrasker og imponere hver gang :)

 
 
Og 2 fade med de yndigste mini jordbærtærter. Så selvom regnen silede ned, var der masser af sol indenfor. Mens vi hilste på hendes kollegaer var der en der sagde, "Aj kan I huske sidst I var her til hendes 60 års fødselsdag, da havde I sådan en dejlig kage med?" Så kom vi fnisende til at sige: "Så skal du bare se hvad vi har med i dag"

fredag den 17. august 2012

Mini jordbærtærter


Forleden mødtes venner og veninder til en lille omgang overraskelses-hygge for vores dejlige venner, der holder bryllupsfest på lørdag. De bor for tiden i Tyskland og kommer kun lige hjem og holder bryllupsfest på lørdag, så det har været helt umuligt at holde polterabend for dem. Så i stedet for blev de hentet på hver deres motorcykel og kørt til en af byens parker. Vejret var skønt og vi havde dækket op til buffet i skyggen under det store træ. Efter en gang rundbold var det tid til kage :)


Her er mit bidrag til buffetbordet, små mini jordbærtærter. Det er faktisk bare en almindelig stor jordbærtærte med mørdejsbund, som jeg så bare har bagt i mormors gamle linseforme. Og de er jo slet ikke til at stå for, vel ;)


De bedste kager er altså også bare jordbærtærter, der er bare så meget sol og sommer over dem - de her var perfekte som "fingermad", der er lige 2 hapsere i sådan en. Der kom mørk chokolade på bundene, da de kom ud af ovnen. Cremen er en klassisk vanille creme med mandel flager i - mums, det er min yndlings!

onsdag den 6. juni 2012

Kolonihave-hygge


I weekenden kom lidt af svigerfamilien på besøg i kolonihaven - og de skulle jo ikke snydes for kage :) Vi når lige derud, så står regnen ned! Men heldigvis er der et lille halvtag i forlængelse af huset, og der kunne vi lige præcis sidde alle sammen.




De store cupcakes er chokolade cupcakes med hindbær og hakket mørk chokolade. De er pyntet med chokoladesmørcreme og en lille rest stjerner i blå fondant og hvide sukkerkugler. Formene er fra Netto - min kæreste var så sød at købe en hel kurv fuld til mig, så der er til mange kager endnu!

De små jordbærtærter er mørdejsbund bagt i små linseforme, lidt mørk chokolade, vanillecreme med mandelflager og (selvfølgelig) et jordbær - de så så søde og sommeragtige ud at man næsten glemte regnvejret :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...