tirsdag den 29. november 2011

Barselsgave


By Friis er egentlig min lille drengs helt eget tøjmærke som min søde lillesøster laver til ham. Men denne gang har hun lavet nogle fine ting som jeg skulle give i barselsgave.


Det blev til disse skønne dynebestæk til lille Emil. Aben har jeg købt af min veninde Kristine, der hækler alle mulige fine ting.


Stjerneblusen var også med i gaven til Emil og er en kopi af en bluse som min søster også har lavet til min lille Hjalte. Det er simpelthen bare min yndlingsbluse til ham, så det var dejligt at kunne gi sådan en videre :)

søndag den 27. november 2011

Der kom en pakke...


For et par dage siden lå denne pakke i min postkasse, men der er rigtig lææænge til at jeg må åbne den. Jeg deltager nemlig i Unikarina's pakkekalender. Jeg er selv igang med den pakke som jeg skal sende afsted. Foreløbig er det kun blevet til et par prototyper... Håber det færdige resultat bliver bedre :)

onsdag den 9. november 2011

Hindbær og lakrids - mums!


Så er der kager! Jeg har endnu en gang lavet hindbærcupcakes med lakridstopping - det er altså bare en lækker kombination :)


Kagerne var en lille gave til min søde veninde Anja, som kom forbi med 2 store poser tøj som hendes drenge ikke længere kan passe og som vores lille dreng nu kan få glæde af :)


Ja, jeg havde da også lavet lidt ekstra kager og de så da bare fine ud på farmors gamle tallerkner.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...