mandag den 11. februar 2013

Fødselsdagsgaver


Denne æske var en del af fødselsdagsgaven til min moster. Selve æsken er egentlig til cupcakes, men er super til det her formål også. Der er en klar rude i låget.


De lyserøde macarons er med dulce de leche fyld. Det synes jeg dog blev lige sødt nok, men de er forhåbentlig bedre når de har været på køl.


P-tærter lavet efter denne her opskrift. De er bare så nemme og total yndlings :)


Chokoladekarameller lavet efter denne her opskrift. Dog er chokoladen skiftet ud med kakao. De blev også virkelig gode!


De brune macarons er lagt sammen med passionsfrugt fyld.


En lille æske med P-tærter til min fætter. Under æsken ligger et gavekort til Lovefilm, som er printet ud og lamineret - det blev han glad for  :)

søndag den 3. februar 2013

Franske macarons


Så er der yndige franske makroner til eftermiddagskaffen. Ja, jeg skal stadig øve mig lidt mere før de bliver helt perfekte, men man kan jo heldigvis ikke smage revnerne :) De her er med passionsfrugt creme og det står rigtig godt til de meget søde makroner.


Jeg har for noget tid siden købt den her silikonemåtte til at lave dem på, og det fungerer rigtig godt. Men de opskrifter jeg har brugt, er altid på mange flere end der kan være på den, og da de jo skal stå og tørre i 3 kvarter til en time inden de kommer i ovnen, så er jeg nødt til at lave resten på bagepapir. De andre gange jeg har lavet dem, har jeg stået og tegnet cirkler på bagepapiret, men nu har jeg printet 2 A4 ark med tykke sorte cirkler på.


Og så er de lige til at lægge under bagepapiret - meget nemmere :)


Her er de sprøjtet ud på silikonemåtten.


Og her på bagepapiret med A4 ark med cirkler på. Jeg er cirka lige god (eller dårlig :)) til at sprøjte på den ene eller den anden. Nu har jeg jo købt silikonemåtten og er glad for den, men det er bestemt ikke en nødvendighed efter min mening - og der er ingen opvask af måtten, hvis man bruger bagepapir i stedet for :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...