Viser opslag med etiketten Andres kager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Andres kager. Vis alle opslag

søndag den 26. februar 2012

Fastelavnsboller




Har haft 12-timers vagter på arbejdet i weekenden og det kan jo godt være lidt hårdt... Men når så en af de søde kollegaer lige disker op med sådan nogle lækre fastelavnsboller, ja så går det hele ligesom lidt bedre :) De er lavet efter en opskrift i det nyeste nr af Mad magasinet. Bollen er udhulet, og "indmaden" er blandet med revet marcipan og vanille og en lille smule mælk. Så er det lagt tilbage i bollen og derefter en god klat flødeskum, toppen af bollen og cacaoglasur - mums!

tirsdag den 2. august 2011

Cupcakes by Agnes


Tak! Til Anges for at bage dejlige cupcakes til os. I dag var det første gang jeg var forbi Agnes Cupcakes, men det blir nok ikke den sidste :) Hold da op hvor var det svært at vælge mellem alle de lækre og fine kager. Det lykkes dog alligevel for min søster og jeg at vælge 6 forskellige efter lidt forhandlinger. De var rigtig gode og meget luftige alle sammen. Det er faktisk svært at finde en favorit :)

mandag den 25. juli 2011

Fødselsdagskage

Vi kom trætte og sultne hjem fra ferie på min fødselsdag. Vi havde kørt det meste af dagen på de tyske motorveje og selvom vi næsten havde undgået at holde i kø, så var det alligevel en meget lang tur. Vel hjemme havde min søde lillesøster pyntet hele stuen op med flag og blomster, lavet dejlig mad og nybagte boller. Og sidst men ikke mindst en lækker chokolade-pavlova med friske bær. Nøj hvor var den god :)

lørdag den 9. juli 2011

Konditori Antoinette

Jeg var på shoppetur i København med min mor og søster og pludselig blev vi overrasket af en ordentlig regnbyge. Det var fint solskinsvejr da vi tog hjemmefra, så vi havde hverken jakker eller parably med. Bum bum - hvad gør vi? Vi går da på konditori og venter på at regnen holder op igen. Vi valgte Konditori Antoinette som ligger ret tæt på Magasin. Og da det jo var en ret stor byge, så blev vi nødt til at vælge deres Afternoon Tea :) 

Og det fortrød vi sørme heller ikke. Der var lækre sandwich, canapeer med krebsehaler, bruschetta, forskellige miniature kager og andet godt. Og da vi var færdige skinnede solen igen :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...