søndag den 18. december 2011

Kærlighed og et strejf af lakrids



I går havde Iben inviteret til 30 års fødselsdag, men vi kunne ikke komme med da min far samtidig holdt stor fødselsdag. Men jeg fik lov at lave hendes kage :)


Den bestod af lyse bunde, et lag med mousse af blandede bær og et lag med hvid chokoladecreme smagt til med sød kastaniecreme.


Det eneste krav til kagepynten var bare at den skulle være lilla med hvide margueritter og ellers havde jeg frie hænder til at bestemme.


Alle blomsterne har fået små guldkugler limet på, de blev super fine - tror også at de ville se fine ud på cupcakes en dag.


En del af min fars gave var disse ristede mandler med mørk chokolade og vendt i kakao og lakrids pulver.


På etiketten står der: Ristede mandler lavet af kærlighed og et strejf af lakrids :)

torsdag den 15. december 2011

Jeg har fået en pakke...

HURRAAA nu blev det endelig d. 15. dec og min tur til at åbne en pakke i Unikarinas kreative pakkekalender. Jeg har hele måneden fulgt med i, hvad alle de andre heldige deltagere har fået - og det er blevet til rigtig mange fine ting!

Og her er den så, min fine gave:


Julepynt i form af en sød nissepige, fine hjerter med stempel på og et foret kræmmerhus. Det er Julie der står bag bloggen Muselberg, der har sendt mig disse fine ting - 1000 tak! Glæder mig til at hænge dem op, så de kan pynte og julehygge lidt her i stuen :) Og tak til Karina for det store arbejde med at koordinere pakkekalenderen.

onsdag den 14. december 2011

Lakridsmandler og julehygge




Så er der julehygge med hjemmelavede ristede mandler overtrukket med mørk chokolade og trillet i en blanding af kakao og lakridspulver - mums! Og det gode er, at selvom de smager rigtig godt, så er de også så tilpas "stærke" pga chokoladen og kakaopulveret at man (jeg) ikke kan spise ret mange af gangen :) De lavede dem i går i Go' morgen tv og du kan se opskriften lige her.

tirsdag den 13. december 2011

Slankemuffins...


Ja, hvem kunne ikke bruge lidt slankemuffins her i december :) Jeg har lavet de her i filt. De var en del af den gave, jeg har lavet til den kreative pakkekalender hos Unikarina. Og modtageren er hende her.


Chokolademuffin med glasur og jordbær. De 4 muffins er lavet med en blanding af fri fantasi og flere forskellige DIY som jeg har fundet rundt omkring på nettet. Jordbæret på denne kage er lavet efter denne her


Gulerodskage med ostetopping. Alle kagerne er lavet efter denne her model. Jeg prøvede flere andre, men synes, at denne her gav den pæneste form med skrå sider som en rigtig kage.




Vanillemuffin med krymmel og sukkerkugler.



Chokolademuffin med lyserød glasur. Toppen på de sidste 2 kager er fra Metunda, men jeg synes, at hendes måde at lave selve kagerne var for besværlig, fordi der er 4 sider, der skal sys sammen og alt er jo syet i hånden.



Et lille "fingeraftryk" i bunden af hver kage.

tirsdag den 6. december 2011

Så er der boller


Har lige lavet min version af Hannes grovboller. De er altså bare så gode og forholdsvis hurtige og ikke mindst nemme at lave. Jeg kan godt li' dem lidt store, så bliver der ca. 15 stk. af hver portion.

Ingredienser til 15 store boller:
  • 125 g 5-kornsblanding
  • 3½ dl vand
  • 1½ dl mælk
  • 50 g gær
  • 3 spsk. sukker
  • 2 tsk. salt
  • 1 æg
  • ½ dl olie
  • 200 g emmer- og spelt fuldkornsmel
  • 250 g hvedemel

Fremgangsmåde:

Vand og kerner koges ved svag varme i 10 min. og afkøles til fingervarmt. Mælken lunes en lille smule og heri opløses gæren.
Tilsæt sukker, salt, æg og olie.
Tilsæt emmermelet og rør godt.
Tilsæt hvedemelet lidt af gangen. Dejen skal være så blød at den kan røres med en ske.
Dejen sættes til hævning i 30 min.
Rør dejen igennem og sæt den i klatter på en bageplade med to skeer. Efterhæver 30 min. og bages midt i ovnen ved 220 gr i 10-12 min.

God fornøjelse :)

tirsdag den 29. november 2011

Barselsgave


By Friis er egentlig min lille drengs helt eget tøjmærke som min søde lillesøster laver til ham. Men denne gang har hun lavet nogle fine ting som jeg skulle give i barselsgave.


Det blev til disse skønne dynebestæk til lille Emil. Aben har jeg købt af min veninde Kristine, der hækler alle mulige fine ting.


Stjerneblusen var også med i gaven til Emil og er en kopi af en bluse som min søster også har lavet til min lille Hjalte. Det er simpelthen bare min yndlingsbluse til ham, så det var dejligt at kunne gi sådan en videre :)

søndag den 27. november 2011

Der kom en pakke...


For et par dage siden lå denne pakke i min postkasse, men der er rigtig lææænge til at jeg må åbne den. Jeg deltager nemlig i Unikarina's pakkekalender. Jeg er selv igang med den pakke som jeg skal sende afsted. Foreløbig er det kun blevet til et par prototyper... Håber det færdige resultat bliver bedre :)

onsdag den 9. november 2011

Hindbær og lakrids - mums!


Så er der kager! Jeg har endnu en gang lavet hindbærcupcakes med lakridstopping - det er altså bare en lækker kombination :)


Kagerne var en lille gave til min søde veninde Anja, som kom forbi med 2 store poser tøj som hendes drenge ikke længere kan passe og som vores lille dreng nu kan få glæde af :)


Ja, jeg havde da også lavet lidt ekstra kager og de så da bare fine ud på farmors gamle tallerkner.

tirsdag den 25. oktober 2011

Isaks fødselsdag


For noget tid siden lavede jeg denne her kage til Isaks lillebror. Og endelig blev det Isaks tur til at få en kage med til alle kammeraterne i børnehaven, og der skulle selvfølgelig også være krokodiller på den.


Isaks mor havde bedt om at krokodillerne ikke blev alt for store - jeg tror hun var bekymret for hans indtag af sukker... For Isak ville selvfølgelig selv spise "sine" krokodiller. Deres kompromis blev at krokodillen kom i fryseren og at han får et lille stykke af den hver dag til den til sidst er spist :)


Der blev også plads til en havskildpadde der er på vej op af vandet.


Og en rød søstjerne.

søndag den 23. oktober 2011

Hjaltes fødselsdag


Så blev vores lille dreng 1 år, så nu er han slet ikke lille mere :) Her sidder han med noget af yndlingslegetøjet.


Og her er Hjalte så stadig med yndlingslegetøjet, men nu i sukker :) Det var ret sjovt at sidde og nørde med det og prøve at få det til at ligne.


Næsehornsbamsen


Fisken fra Bobles. Den fik han i fødselsdagsgave, så den nåede lige med på kagen.


En lille flyvemaskine som han har fået af min kollega Ane i sommers.


Mariehønen fra Wheely Bug. Kagen var i øvrigt med mousse af blandende bær og daim mousse, men det er jo bare en lille detalje :)

lørdag den 8. oktober 2011

Bumle og Lynet McQueen


Alexander blir 3 år i dag og han er helt vild med Lynet McQueen og Bumle og alle de andre. Kagen er den helt klassiske med hindbær mousse og tobleronecreme.


Bumle

Og selvfølgelig McQueen. Som fødselsdagsbarnet i øvrigt åd det meste af...

fredag den 7. oktober 2011

Fødselsdagskage til Susanne


Susanne ønskede sig en enkel hvid kage med blomster, så det var en god anledning til at prøve min nyindkøbte blomsterform af. Den var super hurtig og nem at bruge, det sværeste var faktisk at beslutte sig for hvilke farver blomsterne skulle have. Jeg lavede en del forskellige farver - nogen mere heldige end andre :)


Men endte med at bruge de lyserøde og brune. Synes at de klæder hinanden fint.


Bladene er lavet med en blad-tylle. Jeg skal stadig øve mig lidt på det, men det var sjovt og hurtigt at lave blade på den måde.

lørdag den 24. september 2011

1 års fødselsdag


Lille Edvin blir 1 år i dag, og så skal han jo ha' en kage :) Storebror Isak er vild med krokodiller, så sådan en sku der på kagen og resten var der helt frie tøjler til at lave...


Så det blev til krokodillens fødselsdagsfest. Æresgæsterne, løven og elefanten, var inviteret til lagkage og de havde selvfølgelig også taget pakker med :)
 

Og sjove hatte og masser af serpentiner som pynt.


Krokodillen havde haft en dejlig fødselsdag og endte sine dage på bunden af Isaks mave...

lørdag den 17. september 2011

2 biler blir til


Fredag og lørdag lavede jeg de her kager til to små drenge på 2 og 3 år.


Det startede med en chokoladekage og et velligende billede...


Og så var det bare igang med at skære


Og skære


Og så blev den smurt op med chokoladesmørcreme


Og overtrukket og pyntet med fondant. Bumle er dustet med lidt sort pulverfarve for at få et lidt beskidt look.


Og så blev Bumle færdig, så manglede der bare Mcqueen...


Så endnu en chokoladekage er bagt. Heldigvis havde jeg fundet en vejledning til at lave den her hos No Ordinary Cake.


Men helt lige som med Bumle, så er det bare i gang med at skære og samle stykkerne med smørcreme.


Skære til og finpudse så den får de rigtige bløde runde former.


Og smøre op med chokoladesmørcreme og udjævne små huller og "krummer".


Og tilsidst overtrække og pynte med sugarpaste. Har brugt en færdig og klar til brug rød pakke sugar paste. De gule lyn på siden og tallene på taget er dustet med lidt rød pulverfarve.


Desværre glemte jeg forlygterne... Nå, men drengene blev glade for dem :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...