Viser opslag med etiketten 3D kager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 3D kager. Vis alle opslag

søndag den 24. august 2014

Noas ark

 
 
Det meste af weekenden har jeg brugt på at lave dåbskage til naboens lille dreng. De foreslog, at jeg selv fandt på temaet for kagen, bare den ikke blev grøn - det var det eneste krav til kagen :)
 

Jeg lavede Noas ark. Da de kom for at hente kagen, fortalte de, at præsten havde fortalt historien om netop Noas ark til alle børnene - hvor heldigt var det lige!

 
 
Det var super sjovt at sidde og lave alle dyrene - har siddet og kigget på en masse kager på Pinterest med Noas ark -  der er bare så mange fine. Skibet er lavet af Rice Rice Krispies Treats og ligesom kagen smurt op med chokolade smørcreme.
 



Gæsterne havde været ret imponeret over, at de havde valgt kagens tema ud fra præstens ord - så heldigt kan tilfældigt være :)

onsdag den 26. marts 2014

Ninja Turtles kage


Viggo ønskede sig en Ninja Turtles kage. Designet fik jeg selv lov at vælge, så jeg googlede en masse seje Ninja kager til inspiration og besluttede mig for at lave en med en kæmpe Turtle i RKT.


Det giver en sjov effekt med sådan en stor figur på kagen, og den var overraskende nem og hurtig at lave i forhold til at sidde og modellere figurere i lang tid - selvom det nu også er sjovt ;)


Kagen bestod af lyse bunde, skovbær mousse og Daim creme.


Ninjaen blev lavet efter denne her opskrift og jeg brugte hele portionen. Jeg formede det i bagepapiret og lod det stivne i køleskabet inden jeg smurte det op med chokoladesmørcreme. Jeg smurte det op 2 gange for at dække alle de små ujævnheder. Bagefter var det nemt at overtrække med den grønne fondant.

mandag den 20. januar 2014

I bad med en skøn dame


En af mine veninder, Christina, havde inviteret et cocktail party i lørdags - og sikke en herlig fest! Jeg havde lovet at levere fødselsdagskagen - hun blev nemlig 40 år. Jeg måtte selv bestemme hvordan kagen skulle se ud.


Så jeg lavede hende i et boblebad :) Badekarret er lavet i RKT. Hun blev rigtig glad for den. Og der var rigtig mange af gæsterne der sagde, at den var meget "Christina-agtig" så det var super fedt.


Kagen bestod af to lag hindbær mousse og et lag med hvid chokolade mousse med lakrids med hakket mørk chokolade fra denne her opskrift - det var en lækker kombination

søndag den 13. oktober 2013

Hjalte 3 år!



3 år blev min store dreng i dag! Hvor er tiden dog bare fløjet af sted :) Nå, men ingen fødselsdag uden en kage og det blev så til dette her 3 tal. 


Det er lavet af 2 chokoladekager bagt i en randform. Så er de skåret til og smurt op med chokoladesmørcreme. Og så blev der ellers sorteret mini smarties. Kunne ikke rigtig forestille mig, hvor mange der egentlig skulle til, så jeg havde købt 3 poser og det var rigeligt - måske havde 2 været nok. Og så var det ellers bare i gang med et pillearbejde - tror det tog mig en times tid at sætte dem alle på. Smørcremen skal smøres ud i et tyndt jævnt lag, er det for tykt forsvinder halvdelen af smarties'en og er det for tyndt så falder de af. Ideén til kagen har jeg fra Pinterest - verdens bedste tidsfordriv ;)


Og endelig blev det tid til at puste lys ud for en utålmodig lille dreng :)


Og fødselaren var tilfreds med kagen :)

tirsdag den 21. maj 2013

Barbie kage


Mathilde ønskede sig en Barbie kage, og gerne så lyserød og piget som muligt. Tja, hvor svært kan det egentlig være at lave sådan en? Svært åbenbart!


Lige det her stykke af kagen er jeg godt tilfreds med. Eller det er jo sådan set bare en halv Barbie på spyd med fondant på :)


Det lyserøde overtræk drillede rigtig meget og måtte laves om. Havde ellers googlet en masse 'how to' på youtube, men det var sgu ikke så lige til... Den bedste DIY jeg fandt var Pyntekagens. Det var også herfra jeg snuppede idéen med sommerfuglene og de hvide blonder :)


Kagen bestod af chokoladekage, der er smurt op med chokoladesmørcreme. Den er bagt i min nye Wilton form, men også det gik galt. Kagen nåede aldrig op til kanten, undtagen på midten, så det måtte skæres af. Og så måtte jeg lave endnu en kage i en springform og skære til, så Barbie ikke endte med alt for korte ben :)


Mathilde og fødselsdagspigerne blev heldigvis glade for kagen :)

P. S. den utrolig pæne servering på et spækbræt var fordi Mathildes mor kom med et fad den skulle over på, og så glemte jeg lige at ta' et billede i farten

lørdag den 17. september 2011

2 biler blir til


Fredag og lørdag lavede jeg de her kager til to små drenge på 2 og 3 år.


Det startede med en chokoladekage og et velligende billede...


Og så var det bare igang med at skære


Og skære


Og så blev den smurt op med chokoladesmørcreme


Og overtrukket og pyntet med fondant. Bumle er dustet med lidt sort pulverfarve for at få et lidt beskidt look.


Og så blev Bumle færdig, så manglede der bare Mcqueen...


Så endnu en chokoladekage er bagt. Heldigvis havde jeg fundet en vejledning til at lave den her hos No Ordinary Cake.


Men helt lige som med Bumle, så er det bare i gang med at skære og samle stykkerne med smørcreme.


Skære til og finpudse så den får de rigtige bløde runde former.


Og smøre op med chokoladesmørcreme og udjævne små huller og "krummer".


Og tilsidst overtrække og pynte med sugarpaste. Har brugt en færdig og klar til brug rød pakke sugar paste. De gule lyn på siden og tallene på taget er dustet med lidt rød pulverfarve.


Desværre glemte jeg forlygterne... Nå, men drengene blev glade for dem :)

onsdag den 20. januar 2010

Hannah Montana


Kajsa er VILD med Hannah Montana. Hun skulle have alle tøserne til fødselsdagsdagsfest, så det var jo oplagt med en tøset lilla Hannah Montana guitar - og en god mulighed for at bruge noget glimmer, selvom det er svært at se på billedet. Kagen er 2 chokoladekager der er er skåret i facon. Det nederste lag er udhulet en smule og fyldt med hindbær mousse. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...