onsdag den 25. september 2013

Søndagskringle til Olde

I søndags var vi nede og besøge Olde. Hun bor desværre lidt langt væk, så det er ikke så tit vi ser hende. Men det er nu noget ganske særligt at se Hjalte sammen med Olde og se dem hygge sig sammen.
 
 
Jeg havde lavet en kringle til kaffen og sikke glad Olde blev for den!
 

Den var også ret god med masser af snask aka remonce. Opskriften er her fra Krittewitt. Af opskriften bliver der 2 store kringler som den på billedet, den anden halvdel havde jeg dog lavet som 2 lige stykker. De blev skåret ud i mindre stykker, pakket i film og lagt i fryseren, så Olde kan få noget ordentlig kage, selvom vi er langt væk :)

Efter en lang dag hvor Olde og Hjalte havde leget gemme, spillet billedelotteri og alt muligt andet, blev det tid til at sige farvel. Hjalte tog sin store Rasmus Klump bamse og det var helt rørende at se ham give Olde en stor Rasmus Klump krammer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...