onsdag den 26. marts 2014
Ninja Turtles kage
Viggo ønskede sig en Ninja Turtles kage. Designet fik jeg selv lov at vælge, så jeg googlede en masse seje Ninja kager til inspiration og besluttede mig for at lave en med en kæmpe Turtle i RKT.
Det giver en sjov effekt med sådan en stor figur på kagen, og den var overraskende nem og hurtig at lave i forhold til at sidde og modellere figurere i lang tid - selvom det nu også er sjovt ;)
Kagen bestod af lyse bunde, skovbær mousse og Daim creme.
Ninjaen blev lavet efter denne her opskrift og jeg brugte hele portionen. Jeg formede det i bagepapiret og lod det stivne i køleskabet inden jeg smurte det op med chokoladesmørcreme. Jeg smurte det op 2 gange for at dække alle de små ujævnheder. Bagefter var det nemt at overtrække med den grønne fondant.
Etiketter:
3D kager,
Kager til børn,
Kager til drenge,
RKT
mandag den 20. januar 2014
I bad med en skøn dame
En af mine veninder, Christina, havde inviteret et cocktail party i lørdags - og sikke en herlig fest! Jeg havde lovet at levere fødselsdagskagen - hun blev nemlig 40 år. Jeg måtte selv bestemme hvordan kagen skulle se ud.
Så jeg lavede hende i et boblebad :) Badekarret er lavet i RKT. Hun blev rigtig glad for den. Og der var rigtig mange af gæsterne der sagde, at den var meget "Christina-agtig" så det var super fedt.
Kagen bestod af to lag hindbær mousse og et lag med hvid chokolade mousse med lakrids med hakket mørk chokolade fra denne her opskrift - det var en lækker kombination
Etiketter:
3D kager,
Kager til piger,
Kager til voksne,
RKT
søndag den 5. januar 2014
Mad-dag for en 3-årig
Hjalte elsker at hjælpe til med at lave mad. Han har i lang tid hjulpet med at skylle grøntsager og lægge dem i fad, krydre kød, røre rundt i gryden osv. Og han har forsøgt sig med min kartoffelskræller, men den passer bare ikke særlig godt til hans små hænder.
Til jul ønskede han sig derfor et sæt med en kniv og en kartoffelskræller. Eller nogen (jeg) havde ønsket det til ham. Og hold da helt op det har været en succes! Han kan skære alt muligt ud nu, fx æblebåde, små gulerodsstave, agurkestave peberfrugter osv. Og der ryger en hel del indenbords, der er godt nok røget mange gulerødder og peberfrugter i den lille fyr, fremfor i skålen :)
Og se lige hvor koncentreret han er
Sættet med hajkniven og abeskrælleren er her fra kitchen4kids. De sælger rigtigt køkkenudstyr til børn og de har vildt mange fede ting!
torsdag den 19. december 2013
Så er der hotdog!
Jeg har rigtig mange aftenvagter og her spiser drengene tit "herre-middag" I går sad de så og aftalte at de skulle have hotdogs, når jeg ikke var hjemme. Jeg så for mig hvordan de sad der og mæskede sig i hvidt brød og fedt - ja det er min oplevelse af hotdog!
Nå, men inden jeg tog på arbejde nåede jeg lige at minimere det hvide brød lidt for jeg bagte brød til dem. Jeg brugte denne her opskrift, og de blev bare rigtig gode! Og jeg lavede agurkesalat for det elsker Hjalte bare :)
Og til morgen var der et farligt havregrødsmonster...
onsdag den 18. december 2013
Drillemusene slå til igen
Hver morgen når vi står op, så har Puk og Julle været i gang med et eller andet. En morgen var de i gang med at lave en perlebamse - og hold da op, hvor en 3 årig lille dreng kunne sidde stille længe og sætte perler på pladen :)
I weekenden blev Hjalte passet hjemme hos mormor og morfar. Til at starte med var mormor dog noget bekymret over om de to mus nu også kunne finde på noget hjemme hos dem... Men det kunne de heldigvis, for de havde lavet en togbane og havde klementiner og rosiner med på vognene.
Og Hjalte synes, at det var helt fantastisk, at de to mus var tryllet helt til Fr. sund - for hvordan kunne de lige vide at han var der...
En morgen havde Julle gemt sig inde i køleskabet, og tænk en gang - mælken var helt grøn! Lidt svært at se på halvdårlige mobilbilleder, men sikke et hit :)
Her var de i gang med en spændende bog om pirater.
Denne nat havde de pakket halvdelen af Hjaltes skeer ind - sikke travlt de har haft :)
Her havde de lavet tog af vores støvler og sko...
Og denne morgen havde de leget med Hjaltes biler, og sørme om ikke der var 2 nye i pakken :)
lørdag den 7. december 2013
Chai latte og lakridsmandler
Disse 2 glas skal med mig på arbejde i morgen og forsøde søndagen for mine kollegaer :)
Det er lakridsmandler og Chai sirup til at lave Chai latte af - jeg har prøvesmagt begge dele i dag, og nøj hvor smagte det bare godt!
Chai siruppen lavede jeg af denne opskrift fra Foodlicious.dk. Hele køkkenet duftede af alle de skønne krydderier :)
Forleden lavede jeg en snigpremiere på lakridsmandlerne.
Jeg brugte:
100 g mandler
100 g hvid chokolade
Et par spsk. lakridspulver
Mandlerne blev ristet i ovnen i 8 min ved 200 grader. Så blev de vendt i smeltet hvid chokolade, som fik lov at tørre en smule. Og til sidst kom de på glas og blev rystet i lakridspulver. De smager helt vildt godt og forsvandt alt for hurtigt - de er helt perfekte som spiselige julegaver :)
Etiketter:
Chai sirup,
Lakridsmandler,
Spiselige gaver
fredag den 6. december 2013
Fugle-kugler
Disse fine fuglekugler, som jo absolut ikke er kugler, lavede Hjalte og jeg forleden. Er de ikke bare fine! De var en del af en lille gave som vi var inde og give til Hjaltes lille veninde Sophia som blev 3 år.
Det hele stoppes god ned i nogle udstikker-forme - Hjalte brugte en ske, man skulle jo nødigt få fedtede fingre - sarte barn!
Med et sugerør lavede vi huller til snoren.
Tror vi lavede portionen af ca. 400 g palmin og 400 g fuglefrø. Palminen blev smeltet i en gryde og fuglefrøene hældt i. Så stod til lidt tid udenfor, til palminen begyndte at stivne - jeg rørte i det et par gange undervejs. Og så blev det ellers bare presset godt ned i de forskellige forme. Efter et par timer et køligt sted, var de lige til at trykke ud af formene og sætte snor igennem. De pæneste blev dog de mest enkle af figurerne - dem med små ben knækkede af. Dem der gik i stykker, blev bare smeltet igen og støbt på ny.
Etiketter:
DIY,
Fuglekugler,
Hjalte 3 år,
Hjemmelavede gaver
Abonner på:
Opslag (Atom)






