lørdag den 6. august 2011

Bryllupscupcakes

Så blev det dagen hvor Cecilie og Jakob skal giftes. Cecilie er min venindes lillesøster og de havde for længe siden spurgt om ikke jeg ville lave cupcakes til deres bryllup. For en uge siden kom brudeparret så forbi for at prøve forskellige smagskombinationer af. Valget faldt på 2 forskellige slags cupcakes med hver sin slags topping.


Den ene slags er mazarinkager med skovbær og top af lyserød vanille cream cheese frosting. De er pyntet med margueritter i forskellige størrelser og små hvide sukkerperler.


Den anden slags var chokoladekager med hindbær og topping af chokoladesmørcreme. De er også pyntet med margueritter i forskellige størrelser og små hvide sukkerperler.


Der skulle selvfølgelig også være en kage som brudeparret traditionen tro kunne skære et stykke af sammen. Den bestod af mørke lagkagebunde og 2 lag af den lyserøde cream cheese frosting og et lag med chokoladesmørcremen. Den er også smurt op med chokoladesmørcreme og derefter er der præget ringe i kanten af den og tilsidst er den også pyntet med lidt større margueritter.

2 kommentarer:

  1. Kan man få opskriften på den chokoladesmørcreme du har brugt til marguerit kagen?

    SvarSlet
  2. Hej Janni
    Jeg har brugt denne her: http://www.kagekonen.com/search/label/chokoladesm%C3%B8rcreme

    Jeg bruger den også til at smøre de store lagkager op med inden de ovrtrækkes med fondant - den er rigtig god og nem at arbejde med :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...