Hvert år holder Christina sommerfest for venner og familie i en af byens parker. Reglerne er simple: ta noget med til den fælles buffet, ta tæppet under armen og kom og hyg! Det har jo regnet næsten uafbrudt de sidste 14 dage, men lige i dag skinnede solen og det var dejlig varmt - perfekt til sommerfest.
Vores biddrag skulle selvfølgelig være kager :) Og det er jo en fantastisk mulighed for lige at prøve nogle nye opskrifter af. For et par uger siden havde Søndagsavisen et interview med ham, der har startet Agnes Cupcakes og der var også lige en
opskrift på cupcakes og frosting, så den skulle selvfølgelig lige prøves af. Vi lavede en portion cupcakes med hindbær og hindbærfrosting.
Den anden slags cupcakes vi lavede var med lakrids - hold nu op hvor var de gode! Der kom 2 spsk lakridspulver i kagen og 4 spsk pulver i frostingen. Der var ikke så tydelig smag i selve kagerne, men frostingen var helt fantastisk - en ny farvorit :)
Og tilsidst en fragilite roulade med Baileys mousse og hakket chokolade - det er Christinas yndlingskage, så den skulle jo bare med :)