lørdag den 18. juni 2011

Kagebuffet...

Vores dejlige lille dreng er blevet navngivet og det skulle selvfølgelig fejres med familie og venner. Og hvad er mere nærliggende end at lave en ordentlig omgang kage! Min søster og jeg har lavet alle kagerne til denne kagebuffet til 50 pers. Og der var meget - alt for meget...


Kagerne til højre efter lagkagen er fragilite med mokkacreme, rabarber mazarin kage, små firkanter med chokoladebund med mousse af passionsfrugt og jordbær/rabarber trifli. Bagerst er der 2 fragilite roulader med henholdsvis mousse af Baileys med hakket mørk chokolade og hindbær mousse, og en skål med chokoladekarameller.


Til venstre efter lagkagen står jordbær koldskål med havre-knas-kager og derefter kommer børnehjørnet :)


Små mørdejstærter med vanille creme og hindbær og blåbær. 2 slags minicupcakes, vanille og chokolade, med top af fluffy white frosting, skildpadde creme og resten af jordbær/rabarber moussen fra den ene lagkage.


Tiramisu med citrussalat.


Børnehjørnet på buffetbordet bestod af flødeboller, vanillecupcakes med grøn cream cheese frosting, chokoladecupcakes med white fluffy frosting og blå popcakes.

Hjaltes navngivningsfest

Så blev det endelig tid til at fejre vores lille dreng og hans fine navn :) Denne kage var en kopi af invitationen, som i øvrigt var designet af faren. 


Kagen bestod af 2 bunde uden mel og en makronbund. Fyldet var jordbær/asti mousse med hakket mørk toblerone.


Den anden lagkage bestod af lyse bunde, et lag med mousse af Baileys med hakket mørk chokolade og jordbær/rabarber mousse.


Et meget afslappet får...

søndag den 12. juni 2011

Dåbskager

Pia og Jans drenge skulle døbes og derfor sku der jo en kage til. Eller 2. Og det blev 2 meget forskellige kager. Begge kager er dog med jordbær/rabarber mousse og toblerone creme. 


Jonathan er 12 år og ville gerne døbes sammen med sin lillebror. Ligesom resten af familien er Jonathan noget af en vandhund, så hans kage skulle være en "svømmekage".


Så i bedste brystsvømmer-stil kommer Jonathan susende her med sine sorte dykkerbriller.


Vandet er lavet af piping gel fra Wilson som er farvet blåt. Det blev meget fint og "vand-agtigt", men jeg har senere læst mig til at det skal piskes godt inden man bruger det for at undgå luftbobler. Men lige til det her formål gav det fint spil i vandet at der var bobler i.


Kagen til lillebror Kristoffer skulle have bondegårdstema, men ellers var der frit spil. Det var en god anledning til at få prøvet nogle af ynglingsdyrene af. Jeg holder personligt meget af fåret :)


Splat sagde det da grisen landede i mudderpølen...


 Gok Gok!

Et meget afslappet får.

torsdag den 2. juni 2011

Konfirmationskage

Konfirmationskagen til Jonas skulle illustrere hans og farens spejdertur til Sverige sidste år. De sejlede afsted på tømmerflåde. Jonas' far havde sendt mig nogle billeder til inspiration til kagepynten og jeg må sige at det så dejligt ud med høj sol og stille skovsø selvom der nu ikke et gået et "overnat-i-det-fri-menneske" tabt i mig...
Kagen blev temmelig stor og endte med at veje 8,9 kg! Men der er også 4 bunde og 3 lag fyld i hver kage.

 Det hele set fra oven.
 En afslappet konfirmand i spejderoutfit og med alt i udstyr.
En meget ond myg på lur. Dem var der rigtig mange af.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...